Om Ung i OdsherredKontakt osVores UngehuseUnge-idéerNyhedsbrevFødevarer
ForsideOm Ung i OdsherredKontakt osVores UngehuseUnge-idéerNyhedsbrevFødevarerUngedemokratiUngebyrådetFolkemøde 2018EventsÅbningstiderFredagsåbentSkitur til SverigeLukket NykøbingWorkshopsKunst i ArkadenFilmworkshopIn2ArtParkour JamSangworkshopBook en lærerCross FitnessPole fitnessRadioholdYogaUpcomingKlatringEventKontoretEngelskTyskDansk som andetsprogBookAndetUngeværkerUiO campingvognKnallert kørekortTraktor kørekortVærkstedetFørstehjælpUngekulturprisNetværksgruppeBook en politiker KV17FrivilligEn dag som frivillig
Skitur 2018
 
Skiplakat
Tag med Ung i Odsherred på skitur til Idre Fjell
Kom med på skitur til Idre Fjell i påsken.
 
TILMELDINGEN ÅBNER TIRSDAG DEN 30. JANUAR KL. 11:43.
Du kan tilmelde dig, hvis du er 13-24 år og bor i Odsherred.
 
Vi kører i bus fra Odsherred lørdag den 24. marts og kommer hjem igen lørdag den 31. marts om morgenen.
 
Du får 6 dage på pisterne, og vi hjælper gerne uanset dit niveau.
 
Prisen er 4000,- pr. person, men du kan komme med for kun 2500,- (2700,- for dem der er fyldt 16 år), hvis du arrangerer et ski'godt event i Ungehuset i Nykøbing.
Vil du gerne vide, hvordan du får den billige pris, så læs mere nederst på siden.
 
Hvad er så med i prisen?
Du får transport, overnatning på mindre værelser i hytten, Jonsgården, liftkort til 6 dage på de 40 nedfarter, leje af hjelm, forplejning morgen og aften samt mulighed for at smøre madpakke samt masser af god stemning på hele turen.
 
Torsdag den 6. marts kl. 17:00 mødes vi allesammen til forberedelsesmøde i Ungehuset i Nykøbing - her planlægger vi værelsesfordeling, madlavning, skileje, pakkelister og meget mere. Der vil også være masser af mulighed for at stille spørgsmål.
Du skal selv medbringe ski eller snowboard, eller du kan leje det på stedet. Piserne på skileje kan du se HER, men når vi bestiller samlet, kan vi få rabatter.
 
Tilmelding senest den 27. februar. Når du har tilmeldt dig, får du besked om hvordan du betaler.
 
Har du spørgsmål til tilmelding eller selve turen, er du velkommen til at ringe eller skrive til Sisse på 2114 8096.
Når du har tilmeldt dig, får du info om betaling og en mail med praktiske oplysninger. Du skriver under på, at turen er alkoholfri, og at du vil deltage på disse vilkår. 
 
 
Ski1
Vil du med på skitur til en billigere pris??
Vil du lave et ski'godt event og fortjene en billigere pris, så læs her:
 
Prisen kan blive 2500,- (for de 13-15 årige) eller 2700,- (for de 16-24 årige).
 
Det du skal gøre er:
  • Få en god idé til et arrangement, begivenhed eller event.
  • Skriv i din tilmelding hvad din idé er, og hvem du vil lave det med.
  • Tal med Eventkoordinator Michelle om din idé.
  • Få godkendt din idé og få hjælp til udførelse.
  • Afhold dit event i Ungehuset i Nykøbing for andre unge.
 
Et event kan være en temaaften, en fest, en strikkeklub eller noget helt andet. Det vigtigste er, at det er noget DU gerne vil sammen med dine venner, og at du har lyst at invitere andre unge.
 
Du skriver allerede i din tilmelding, hvad du gerne vil lave. Vi aftaler derefter en dag, hvor du kan komme i Ungehuset i Nykøbing og præsentere din idé og få den godkendt.
 
Hvis din idé har brug for forbedring for at blive godkendt, hjælper vi gerne med det.
Hvis dit event kræver indkøb, er det muligt at søge Ungeværker, som støtter unges projekter med op til 5000,- Vi hjælper også gerne med, hvad der kan ansøges om, eller du kan læse mere HER
 
Har du spørgsmål til din idé, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til Michelle på 2421 9630.
 
Ski3
Der tages forbehold for aflysning i tilfælde af tøvejr eller andre uforudsigelige årsager.
 


Senest opdateret 20.02.2018 15:55 af SIBRA
Kalender
Indbrud
19. februar til
23. februar
Cross Fitness
22. februar kl. 16:30
Filmworkshop
22. februar kl. 17:00

In2Art
23. februar
Fredagsåbent
23. februar kl. 14:00
Pole Fitness
26. februar kl. 16:00

Radiohold
27. februar kl. 15:30
Kunst i Arkaden
1. marts kl. 15:30
Sangworkshop
1. marts kl. 16:30

YOGA
5. marts
Skitur
24. marts til
31. marts
Folkemøde 2018
13. juni til
16. juni

Odsherred in your Facebook